Fremtidssikret projektstyring i skyen og lokalt
Microsoft Project er en alsidig platform, der understøtter både individuelle brugere og komplekse enterprise-behov. Med løsninger, der spænder fra klassiske desktopprogrammer til moderne cloudbaserede tjenester, tilbyder Microsoft en fleksibel tilgang til projektstyring, som gør det muligt for teams og organisationer at arbejde effektivt, uanset størrelse.
Project Standard
Project Standard er en selvstændig desktopløsning, udviklet til brugere med behov for lokal og enkel projektstyring. Den henvender sig især til enkeltpersoner og mindre teams, som ønsker at planlægge og følge op på projekter uden nødvendigvis at skulle dele ressourcer eller samarbejde digitalt med andre. Programmet tilbyder funktionalitet til tidsplanlægning, opgavehåndtering og statusopfølgning, men kan ikke integreres med hverken Project Server eller cloudløsninger.
Project Professional
Project Professional udvider funktionaliteten i desktopmiljøet og henvender sig til organisationer, der arbejder med tværgående projekter, delte ressourcer og behov for overblik på tværs af porteføljer. Denne løsning kan integreres med både Project Server og Project Online (pensioneres) og anvendes ofte som en del af en samlet projektstyringsplatform. Brugere får adgang til avancerede værktøjer til samarbejde, ressourcestyring og fremdriftssporing. Programmet er tilgængeligt både som klassisk licens og som del af Microsoft 365-abonnementer.


Project Online – på vej mod pensionering
I mange år har Project Online været Microsofts cloudbaserede platform til enterprise-projektstyring. Men Microsoft har nu annonceret, at Project Online er under udfasning og ikke længere vil blive videreudviklet. Selvom eksisterende kunder stadig kan anvende løsningen, anbefales det kraftigt at begynde planlægningen af en overgang til nyere alternativer. Planner Premium (tidligere kendt som Project for the Web) er den platform, Microsoft fremover vil fokusere på, og det er også her ny funktionalitet og udvikling vil finde sted. Virksomheder, der fortsat anvender Project Online, bør derfor overveje en gradvis migrering for at sikre fremtidig drift og support. Det skal dog understreges at store dele af Project Online’s funktionalitet, ikke kan opnåes i Planner Premium. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.
Er din virksomhed påvirket af Project Online’s udfasning? Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om jeres muligheder.
Project Web App (PWA)
Project Web App fungerer som den browserbaserede adgang til både Project Online og Project Server. Her kan brugere se og opdatere deres opgaver, indsende timesedler og få overblik over projekter og ressourcer uden at skulle anvende desktopklienten. PWA understøtter rollebaseret adgang og giver projektledere og medarbejdere et fælles digitalt udgangspunkt for samarbejde og statusrapportering.


Project Server
Project Server er Microsofts on-premises løsning til projektstyring, som installeres og driftes lokalt i organisationens eget IT-miljø. Løsningen integreres typisk med SharePoint Server og SQL Server og giver mulighed for central lagring af projektdata, avanceret ressourcestyring og porteføljestyring. Denne model henvender sig primært til virksomheder med særlige krav til compliance, datakontrol og intern drift. Selvom løsningen stadig er understøttet, anbefaler Microsoft i stigende grad cloudalternativer.
Licenser og abonnementer
Microsoft tilbyder tre forskellige licensmodeller, afhængigt af behov og funktionalitetsniveau. Project Plan 1 giver adgang til Planner Premium (Tidligere kendt som Project for the Web) og dækker behovet for grundlæggende projektstyring. Project Plan 3 inkluderer både Project Web App og Project Professional og er velegnet til mere avanceret planlægning og samarbejde. Project Plan 5 er den mest omfattende løsning og indeholder fuld porteføljestyring, ressourceoverblik og avanceret rapportering via Power BI.
Klar til næste skridt?
Overvejer I at implementere Microsoft Project – eller står I overfor en nødvendig migrering fra Project Online til en fremtidssikret løsning? Vi hjælper jer hele vejen: fra behovsanalyse og strategisk rådgivning til teknisk implementering, licensvalg og træning af jeres medarbejdere.
Tag kontakt i dag, og lad os finde den rette Microsoft Project-løsning for jeres organisation.